Dark & Dear

Tillad mig at præsentere mig selv: Jeg hedder Peter, og er ham der står og fægter med en gigantisk violin, og kommer med enkelte, velovervejede kommentarer når Kjer & Mørk giver koncerter.
Jeg er også ham, der en gang i mellem får en ubændig trang til at skrive lidt(meget) om løst og fast… mest løst.. jeg kan for eksempel godt lide rødvin. Så værsgo.

Fremtid:
Vi er gået i gang med at booke koncerter til vores næste tour, som skal finde sted januar-marts 2011, og kommer til at hedde Dark & Dear Tour; indtil videre har vi kun helt sikre datoer fra Jazzhus Dexter i Odense(fredag d. 14/1) og Strib Vinterfestival (fredag d. 18/2), men mange andre kommer til. Følg med i kalenderen her, eller på Facebook .
Inden da skal der nok falde en koncert af hist og pist.. og der er jo også noget med nye numre der skal indspilles…

Indtil-nu-tid:

Der er nu gået lidt over et halvt år, siden 13 Songs udkom – det føles både som enormt lang tid (vi snakker laaaaaaaaaaaaaaaaaang tid), og som var det – ikke i går, men – for et par uger siden…  og der er faktisk sket en hel del!
Vi har givet en række koncerter.. de fleste rigtig, rigtig gode, og nogle enkelte ikke så… well… gode… her er et udpluk:

• Vanløse Kulturhus
• Tango y Vino – den der argentinske vinbar hvor indehaveren er ude af stand til at bevæge, medmindre der bliver spillet tango(eller Kjer & Mørk) – hence the name
• Det Bruunske Pakhus i Fredericia (totalt udsolgt!)
• Drop Inn (det var meget hyggeligt, men det er ikke den slags steder vi skal spille)
• Huset – Esbjerg
• Sværdborg Kirke (hvor selv jeg nød at være i en kirke… de der kender mig ved hvor svært det var for mig at indrømme). Kirkekoncerter er klart noget vi skal gøre noget mere!

Og så har vi jo været udenlands et par gange: En tur til London, med 3 fantastiske koncerter på Wilmington Arms (pub m/scene), Scooter Caffé (HELT akustisk, i en kælder… det var nærmest magisk, og der var gode øl!) + en af vores “stam-steder” Jordans Village Hall, som også var fyldt til bristepunktet, og hvor taget næsten løftede sig i iver over den fede stemning.

Og sidst men ikke mindst: Leonard Cohen Event 2010 i Krakow, Polen… videoen er værd at se, også selvom der overhovedet ikke er noget fra selve koncerten.
Dét var en af den slags oplevelser, hvor det – i hvert fald i mit hoved – giver mening at tale om før og efter Krakow… Byen var fed, turen derned.. interessant og lang, og arrangementet næsten neurotisk godt organiseret; men endnu mere spændende, endnu mere interessant og ikke spor neurotisk, var følelsen af at stå på en perfekt scene, med perfekt lyd, perfekt lys og et perfekt publikum (~300 mennesker) og føle, at man spiller det helt perfekte musik i den helt perfekte atmosfære(Ta’ den frøken Slesvig-Hansen, som altid siger at man ikke kan lave en sætning med flere end 5 gentagelser af ordet “perfekt” uden at det bliver anstrengende at læse).

Det var med andre ord, pænt fedt! Vi solgte en ordentlig bunke CD’er, networkede til den store guldmedalje og fik så meget ros, at man jo næsten kom til at skamme sig. Næsten.
Og det er egentlig lige præcis dét “næsten” der er grunden til at jeg pludselig fik lyst til at skrive alt dette her: Man har som musiker i Danmark en vis tendens til ikke rigtig at tro på det man laver… (der er SÅ mange musikere, og kun 1 par ører pr. dansker til at lytte, yada yada yada). Hold nu kæft Jante!!

Krakow i særdeleshed, og mange af de andre koncerter i almindelighed har nok gjort, at det dér “næsten” er blevet godt og grundigt udvidet… Det er blevet klart for mig, at der sgu ikke rigtig er nogen grund til IKKE at tro på det her projekt… der er ikke nogen grund til IKKE at fare ud over stepperne, spille flere og flere og større og større koncerter (til en vis grad… vi egner os nok trods alt ikke til Stadion-koncerter)… og der er ikke nogen grund til at vi IKKE skulle lave en plade nummer 2… og 3 og 4 og…

Og der er IKKE nogen grund til, at vi ikke skulle kunne få vores musik i radioen herhjemme (især ikke når vi nu har kunnet i England, Tyskland, Belgien, Holland, Italien, Makedonien og vist nok Østrig)

Og at “Danmark ikke er større end en pakke kiks i regnvejr” er IKKE nogen undskyldning… for nu ved vi både

• at sin størrelse til trods, bor der sgu ret mange mennesker i dette her land, som MEGET gerne vil bruge tid, penge og deres ører på at købe vores CD og gå til vores koncerter (og MANGE tak for det.. vi tror faktisk at både ører, tid og penge er ret godt givet ud) og at
• verden er en del større end Danmark… og der ER faktisk ikke nogen grund til, at vi ikke skulle kunne spille fede koncerter i hele Europa… mindst!
• at kiks rent faktisk udvider sig når de bliver våde.

Hmm… det var vist pep-talk nok for i dag…
Når alt det er sagt, så er det KLART at det er lidt hårdt, at rende rundt og lave alt benarbejdet selv… så hvis der er nogen der kender nogen der kender nogen der har foden indenfor på et godt bookingbureau fx.. så prøv da lige at få fingeren ud, så vi kan bruge alle vores kræfter på det vi egentlig burde gøre: spille mega fede koncerter i tide og utide…

Bum bum… det var vist bare det for nu…

Tak til Stefan, Lonnie, Morten, Ole, Jane. You Guys ROCK!
Også tak til Søren og Christina for at være stand-in når vi andre ikke kan være mindst 2 steder på en gang. You guys ROCK too!
Og tak til koner, kærester, mænd, familier, børn, hunde, katte, usynlige venner og ham der Hassan der er så sød til at slæbe gear!

Note to our english-speaking readers: here is a resumé of this blog-post:
“Peter – bassplayer and sillywalker is quite happy to be in this band, and wishes you all a happy thursday. Fancy a drink?”